Det moderne gennembrud er en periode der eksisterede fra ''r 1870 -1890. Men perio-den menes at kunne tidf''stes helt n''jagtigt til den 3. November 1871, pr''cis denne dag bestiger Georg Brandes talerstolen i et auditorium p'' K''benhavns Universitet. Han begynder p'' den her dag sine forel''sninger om: 'Hovedstr''mninger i det nitten-de Aarhundredes Litteratur' . P'' dette kom der en voldsom reaktion, og Brandes be-sluttede sig for at f''re dette videre.
I sidste halvdel af 1800-tallet opstod et nyt menneskesyn i Frankrig, som blev kaldt for naturalismen. Det var med ''mile Zola og Hippolyte Taine i spidsen, de ville stu-dere mennesket med et henblik p'' at forst'' dets handlinger i samspil med den indre og ydre natur . Videnskabsmanden Charles Darwin med sin evolutionsteori, var bl.a. med til at inspirere datidens forfattere som Brandes, Ibsen og Bang til disse nye m''der at opfatte verden p'' .
Omkring 1870 var Danmark godt p'' vej til at blive industrialiseret. Livstilen f''r et helt andet fokus. Familien g''r i gennem store ''ndringer. F''r holdte man arbejdsliv og familieliv t''t, men med udviklingen der er sket indenfor storbyen og industrialiserin-gen forsvinder forbindelsen mellem dette. Man l''nner nu for arbejde og det foreg''r derfor heller ikke l''ngere fra hjemmet.
Der fandtes under perioden to samfundsklasser: arbejderklassen og de borgerlige. Ar-bejderklassen havde det sv''rest ved den nye tid, der var elendige sociale forhold hvilket i manges tilf''lde f''rte til, at familien gik i opl''sning.
Den borgerlige familie blev p''virket af de nye tider. Det var is''r kvindens stilling der blev udsat for komplikationerne ved industrialiseringen .
S''delighedsfejden
I ''rene efter Brandes holder sin forel''sning er der en del kvinder der tager ham og de andre m''nd p'' ordet: de forlader deres trygge, men klaustrofobiske hjemlige rammer og begiver sig til K''benhavn for at g''re karriere indenfor litteraturen . I 1871 gik en gruppe kvinder sammen, og her danner de Dansk Kvindesamfund.
Hele problemkomplekset om kvindens frig''relse afspejles i 'S''delighedsfejden' der h''ndte i 1880'erne efter en debat mellem to af Det moderne gennembruds vigtige m''nd. Vi havde to parter med hver sin strategi til hvordan man kunne l''se problema-tikken ved kvindens seksualitet. P'' den ene side havde vi Brandes med sit synspunkt om, at kvinden i h''jere grad skulle have lov til at g''re sig seksuelle erfaringer, inden de giftede sig. Dette ville give lykkeligere og sundere ''gteskaber, hvis de unge piger ikke var s'' seksualforskr''kkede og neurotiske. P'' den anden side havde vi nordman-den Bj''rnstjerne Bj''rnson, han mente, at man skulle forlange en streng k''nsmoral ogs'' af m''ndene. P'' den m''de ville man skaffe samfundet af med alle 'de u''gte' b''rn, og spare masser af mennesker for k''nssygdomme, som blev bragt videre fra de prostituerede til borgerskabets p''ne familier .
I 1887 tager Dansk Kvindesamfund parti. Forkvinden Elisabeth Grundtvig, som var barnebarn af den ber''mte salmedigter , forsvarer i en r''kke foredrag Bj''rnson og kyskhedsmoralen, den s''kaldte 'handskemoral'.
Brandes reagerer kraftigt p'' disse udmeldelser fra Dansk Kvindesamfund ' det er na-turligvis pinligt for Brandes, at selv kvindernes egne organisation ikke mener, at kvinderne skal kaste sig ud i seksuel frig''relse, og at han dermed ser de synspunkter, han i h''j grad har bygget sit virke op omkring, dementeret af dem der faktisk ligger krop til borgerskabet kyskhedsideal, kvinderne selv .
Det naturalistiske drama
Det naturalistiske drama er tidsf''stet til Det moderne gennembrud som var perioden 1870 til 1890. Livstolkningen skiftede, s'' derfor fik teksternes indhold ogs'' en ny m''de at blive formidlet. Forfatterne af dramaerne var s''rligt inspireret af liberalis-mens individualisme og den marxistiske m''de at opfatte mennesket p'' som resultatet af levevilk''rene, men ogs'' naturvidenskabens interesse bl.a. sp''rgsm''let om arv og milj'' . Forholdet mellem manden og kvinden var det st''rste fokus for det naturalisti-ske drama. Brandes mente, at litteraturens opgave var at s''tte problemer under debat. Derfor blev m''let for litteraturen og det naturalistiske drama at gengive virkeligheden s'' virkelighedstro som muligt. Gengivelsen var derfor baseret p'' iagttagelser af flere indvirkende elementer som det overhovedet var muligt.
Hvordan stykket skulle opf''res var inspireret af Frankrig. Man havde der arbejdet med at skabe den perfekte naturalistiske scenografi. Man havde et s''rligt fokus p'' at fremf''re en n''je gengivelse af virkeligheden, hvilket var et brud med traditionerne. I Frankrig udviklede det sig til det ekstreme, udgifterne til scenedekorationerne var langt h''jere end hvad selve dramaet var v''rd p'' det indholdsm''ssige plan. Men med dette, blev sceneteknikken udviklet for nu at kunne opfylde kravene der var til virke-lighed gengivelse . Teknikken blev ogs'' udviklet, og dette fik betydning for det natu-ralistiske, is''r opfindelsen af det elektriske lys fik en s''rlig indflydelse. Man kunne nu lave effektlys og s'' kunne man benytte naturlige lyskilder i scenografien ' skue-spilleren var ikke l''ngere tvunget til frontspil ved rampen. M''rkt blev det ogs'' ved publikum og det var nu kun scenen der var oplyst. Publikum begyndte derfor at kon-centrere sig om hvad der skete p'' scenen ' man kunne ikke l''ngere bruge forestillin-gens varighed til at se eller blive set.
Den mest brugte scenetype var kukkassen. Man opfattede den som et 'lukket' rum, hvor scene''bningen ud mod publikummet blev kaldt for 'den fjerde v''g'. Publikum kunne herfra se ind p'' det virkelighedstro liv, der blev udf''rt p'' scenen. Dette var m''rket med til at underst''tte. Naturtro virkelighedsgengivelse n''r det kom til kostu-mer og sminkning var ogs'' et vigtigt element. Det samme var skuespillernes bev''gel-ser p'' scenen. Og dette skabte en diskussion ' m''tte skuespilleren vende ryggen til publikummet? I Paris i 1887, blev der udf''rt et naturalistisk drama i forl''ngelse af denne diskussion, det blev derfor kalder 'Le D'os d'Antoine' (Antoines ryg), fordi det indtil dette havde v''ret en helt ut''nkeligt .
Som naturalistisk forfatter var man meget fokuseret p'' at overholde tidens og stedets enhed, dette bet''d ogs'' at nogle stykker blevet spillet ud i et, s'' man ikke br''d illusi-onen. Publikummet i det naturalistiske teater bestod af de veluddannede og velhaven-de. De havde mulighed for at forst'' problematikken i stykkerne, de kunne leve sig ind i det. Men omkring 1850'erne var det ikke kun dramaernes indhold der bestemte pub-likums sammenh''ng. Johan Ludvig Heiberg var p'' dette tidspunkt chef for Det kgl. Teater, og han gjorde sit for at udrense det folkelige publikum. Han forb''d b''rn under 10 ''r adgang ' Det kgl. Teater skulle ikke v''re en familieforn''jelse .
Biografi af Ibsen
Henrik Ibsen blev f''dt i Norge i midten af 1800-tallet. I 1850 havde Ibsen best''et sin studentereksamen, og herefter arbejdede han som sceneinstrukt''r og teaterleder i Ber-gen og Kristiania. Fra 1864-1891 opholdte han sig i udlandet, hovedsagligt i Tysk-land. Ibsens forfatterskab str''kker sig fra 1850-1899, og kan inddeles i tre faser. Det var under den anden fase Ibsen s''vel som mange andre nordiske forfattere var s''rligt inspireret af Brandes . Ibsen havde her fokus p'' at s''tte storborgerskabet, profitinte-resserne og spekulationen under debat – dette var hvad Ibsen gjorde ved kvinde-emancipationen i sit stykke 'Et dukkehjem'. Ibsens v''rker blev skrevet i Danmark og blev s''ledes skrevet i et sprog som umiddelbart kunne udgives af danske forlag.
Ibsen har en s''rlig afsl''ringsteknik, dette betyder, at gennem dialoger, skal personens fortid indirekte trevles op. Denne teknik var p'' baggrund af naturalismens formelle krav: akt''rerne m''tte ikke meddele sig direkte til publikummet, skuespillet skulle op-leves, som var det virkeligheden . Ibsen havde en s''rlig helskabende teknik, hans dramaers mening skal stykkes sammen af samtlige elementer der befinder sig i tek-sten. Men en ting var sikkert, Ibsen ''nskede ikke at blive stillet til ansvar for menin-gerne der fremkom i sine dramaer ' det var personerne i stykket der ytrerede sig, ikke forfatterens.
Ibsen var en af de dramatik forfattere der skrev flest succeser. Han var blevet en in-ternational forfatter. Dette medf''rte ogs'', at han gennemsnitligt kunne tjene 8000 kr. ''rligt. Men da han havde skrevet 'Et dukkehjem' var indt''gten 14.000 kr. .
Ibsens dramatiske teknik og hans dialoger ' den antagelige dagligtale som egentlig er et yderst formaliseret kunstsprog med en kraftig undertekst, kom senere hen til at danne ramme for meget senere tv-dramatik og realistiske film .
Analyse af et dukkehjem
'Et dukkehjem' skrevet af Henrik Ibsen i 1879, fokuserer p'' debatten der var i perio-den ' kvinden f''r tildelt en rolle som underordnet og periferie, efter, at industrialise-ringen har gjort en r''kke har gjort en r''kke af hendes tidligere opgaver i hjemmet overfl''dige . Titlen giver hurtigt et indtryk af hvad lige dette drama omhandler, blandet med tiden det er skrevet og hvad Ibsens generelle id'' med sine tekster er. Men liges'' snart vi bliver pr''senteret for personerne er det tydeligt, at magtforholdet her er Nora der er underlagt sin mand Torvalds ''nsker og retningslinjer, man vil kun-ne sige hans opdragelse af hende. Vi f''r ogs'' mange indtryk fra forskellige ting i dramaet. Nora kalder sine b''rn for dukker (s.34, l.16-17), hun synes ogs'', at deres lejlighed er for lille (s.33, l.12) og hendes egen far kaldte selv Nora for sit dukkebarn (s.94, l.34).
Hovedpersonen Nora i 'Et dukkehjem' har en af Ibsens gode veninder Laura Kieler st''et model til, Ibsen var en mand med mange gode veninder .
Dramatikeren Ibsen skrev dette Drama i 1879. Hele dramaet udspiller sig i re-plikker, regibem''rkninger og undertekster. Der blev i dette v''rk brugt en helt s''rlig afsl''ringsteknik. Der er alts'' hele tiden en dialog, og det er igennem dialogen vi bli-ver oplyst om forskellige informationer ' personens fortid bliver trevlet op indirekte . Det er alts'' dukkehjemmets personer der kommer til at agere som fort''llere, men igennem deres dialoger indbyrdes.
Vi kommer ind i dramaet med in-medias-res, vi bliver med det samme
'Et dukkehjem' er bygget op efter kronologisk r''kkef''lge. Dramaet str''kker sig over tre dage, som er fordelt p'' 3 akter. F''rste akt starter om formiddagen juleaftens dag og slutter igen sent om aftenen anden juledag.
I 'Et dukkehjem' er der reelt kun 5 personer der har indflydelse p'' handlin-gen: Nora Helmer, Torvald Helmer, Fru Linde, Doktor Rank og Sagf''rer Krogstad.
Vi har Nora og Torvald Helmer som agerer hovedpersoner ' Nora mere end Torvald, da vi hele tiden er i n''rheden af Nora. Torvald bliver p'' mange tidspunkter n''vnt i dialoger, men er frav''rende i selve tilstedev''relsen, han befinder sig ofte p'' sit kon-tor. Hvor det er strengt forbudt at forstyrre ham:
[NORA:] Nu netop. (putter makronposen i lommen og visker sig om munden.) Kom herud, Torvald, s'' skal du se hvad jeg har k''bt.
[HELMER:] Ikke forstyr! (lidt efter; ''bner d''ren og ser ind med pennen i h''nden.) K''bt siger du? Alt det der? Har nu lille spillefugl v''ret ude og sat penge overstyr igen? s.12, l.11-17.
Men de to personer er grundl''ggende hovedpersonerne, da det er dem problematik-ken i dramaet er bygget op omkring.
Nora Helmer
I dramaet er Nora hele tiden dramaets centrale. Hun gennemg''r gennem de 3 akter, en udvikling. I de f''rste 2 akter ser vi Nora som et dukkebarn, som i rette s''tter sig efter Torvalds konstante opdragelse af hende, hun opleves som den her p''ne, beskyttede, overstadige, letlevende, opportunistiske porcel''nsagtige dukke ' men som der bliver afsl''ret mere og mere af hendes historie, afsl''res en helt ny side af hende ogs'' i akt 3. Nora har forvandlet sig til at v''re en selvst''ndig kvinde, hun vil ikke l''ngere v''re begr''nset af de st''rkt k''nsrollestyrede samfundsnormer. Nora levede et dobbeltliv: hun spillede forskellige rollespil sammen med sin mand Torvald, mennesker der om-gik hende i herskabslejligheden og oven i alt dette havde hun g''lden i forbindelse med Torvalds sygdom.
Torvald Helmer
Torvald Helmer er den typiske borgerlige ''gtemand. Han har magten og den ''kono-miske r''dighed i hjemmet. I starten af v''rket bliver det oplyst for os, at Torvald netop lige har f''et en stor stilling i Aktiebanken. Men han var i en lang periode f''r dette al-vorligt syg, og overlevede kun fordi han kom p'' et kurophold i Italien.
I dramaet er der ogs'' andre personer, men disse akt''rer fungerer som biroller
Fru Linde
Fru Linde er veninde af Nora. Efter 9 ''r hvor de to ikke har set hinanden kommer Fru Linde p'' bes''g. Fru Linde er en selvst''ndig kvinde. Hun blev enke for nogle ''r tilba-ge, da hendes mand gik bort. Da manden gik bort, gik familien konkurs ' de fik aldrig nogen b''rn s'' det var kun Fru Linde tilbage da.
Doktor Rank
Doktor Rank er ven af huset, han bes''ger dagligt familien Helmer i deres lille hjem. Doktor Rank har aldrig v''ret gift og han har derfor heller aldrig f''et nogle b''rn.
Sagf''rer Krogstad
Sagf''rer Krogstad er enkemand med flere b''rn. Han var engang en dygtig forret-ningsmand, men blev opdaget i svindel og fik derved en dom.
Disse 3 biroller kommer til at fungere som vores fort''llere, i takt med historien ud-vikler sig ''bner de op for nogle nye informationer om Nora og Torvald, hemmelighe-der der har stor betydning for deres forhold.
I dramaet er der ogs'' akt''rer som ikke har en v''sentlig rolle for handlingen. Nora og Torvald har 3 b''rn: Bob, Emmy og Ivar. B''rnene er tilstede og bliver omtalt, men de udtrykker sig aldrig i replikker. B''rnene er ofte sammen med Nora, men ellers er de sammen med barnepigen ved navn Anne-Marie eller stuepigen Helene som h''rer til huset. Kort m''der vi ogs'' buddet, som dog kun har en replik.
Stykket udspiller sig i familien Helmers selvskabslejlighed, lejligheden er be-skrevet i regibem''rkninger. Det lille hjem kan opfattes en smule anonymt, selvom der er rigeligt med beskrivelse af hjemmet kommer regi replikkerne til at fungere me-get materielle. Dette g''r, at man ikke f''r et s'' indblik i hjemmet.
Et tema der spiller en stor rolle i dette v''rk er frihed ' fangeskab. Nora er en fange i eget hjem. Hun er underlagt mandens magt ' Nora er klog, men bliver ikke anderkendt for det og har heller aldrig f''et lov til at udfolde sig og l''re verden at kende:
[NORA:] Jeg mener, s'' gik jeg fra pappas h''nder over i dine. Du inretted al-ting efter din smag, og s'' fik jeg samme smag som du; ellerjeg lod bare s''; jeg ved ikke rigtigt -; jeg tror det var begge dele; snart det ene og snart det andet. N''r jeg nu ser p'' det, s'' synes jeg, jeg har levet her som et fattigt menneske, – bare fra h''nden og i munden. Jeg har levet af at g''re kunster for dig, Torvald. Men du vilde jo ha'e det s''. Du og pappa har gjort stor synd imod mig. I er skyld i, at der ikke er blevet noget af mig. s. 95, l.3-12.
Et andet tema opstillet er barn ' voksen. For Torvald er Nora bare et barn, der har en rolle som voksen. Han opdrager p'' hende som, var hun ikke selvst''ndig nok til at kunne tage sine egne voksne valg ' kvinden var ikke selvst''ndig if''lge samfundets normer. Det er ham der har alt kontrollen i hjemmet, intet er overladt til hende.
Torvald l''ser Sagf''rer Krogstads brev. Her eskalerer